Trop

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
12 - 16 år
Mødedag/tid: 
Onsdag kl. 19-21
Ledere: 
Marie Falch
Bjørn Zülow Haugaard
Trop hjemmeside

Trop

Tropsgrenen i 1. Højbjerg
Hos troppen fokuserer vi på det gode spejderliv. 1. Højbjergs piger (12-16 år) har et fantastisk sammenhold og er altid klar på at invitere nye ind. Vi har to patruljer i 1. Højbjergs trop, Sika og Wapiti, hvor begge patruljer har et patruljeråb, der har fulgt patruljerne gennem flere år.

Møderne
Der afholdes møde én gang hver uge fra 19-21. Til møderne får pigerne selv ansvaret for alt fra planlægning til udførsel. Én gang om måneden er det tropslederne, der står for mødet med fokus på at give spejderne redskaber til planlægningen af ”det gode møde”.

Lejre
En stor del af tropslivet er weekendture og større lejre. I efteråret er der Flagermuslygteløbet, hvor spejderne kæmper mod hele divisionen i et 12 timers natløb. I julen afholder 1. Højbjerg juletur, hvor troppen årligt står for et løb for de andre grene. I foråret er der divisionsturnering, hvor spejderdisciplinerne er i højsædet. Desuden tager troppen på gruppens fastelavnstur, og i påskeferien tager de på det meget populære påskekursus uden ledere. Sidst men ikke mindst slutter pigerne af med en sommerlejr enten i Danmark eller udlandet.

Gode muligheder for at udvikle sig
Som tropsspejder udvikler man en stor ansvarsfølelse og bliver meget selvstændig. I årene ved troppen udvikler man sig både personligt men også som gruppe.